Viden om: Low Arousal

Bliv klogere på low arousal tilgangen

I den senere tid er low arousal blevet populært til samarbejdet med mennesker med kognitive udfordringer, mennesker med diagnoser som ADHD, Autisme, inden for senior og psykiatri osv.
Men hvad er nu det her Low arousal?

Ordet arousal ser vi også i neuropædagogikken. Her betegner arousal den mængde energi, som hjernen skal skaffe til veje for at bearbejde de mange stimuli et menneske møder.

”Yerkes - dodsons lov”forklarer, at for lidt og for meget arousal er et problem, når hjernen skal arbejde optimalt. Har man for meget arousal, så arbejder hjernen uden filter og vedkommende er opmærksom på for mange stimuli. Er der for lidt arousal til stede, så skal stimuli være særligt kraftige for at de bliver bearbejdet.

Når man taler om Low arousal som metode, er der tale om en metodisk tilgang til mennesker, der udviser bekymrende adfærd i samværet med andre mennesker.
Tidligere kaldte man bekymrende adfærd for problemskabende adfærd. Men ordet problemskabende blev forstået på den måde, at det var borgeren, der var problemskabende. I dag er man nået frem til en erkendelse af, at også miljøet, pædagogerne og rammerne kan være årsag til, at der opstår adfærd og det er derfor ikke længere dækkende at tale om problemskabende adfærd.

Derfor taler man i dag om bekymrende adfærd i stedet for. Adfærd der er bekymrende, for borgeren det handler om, og adfærd der er bekymrende, for dem der gerne vil hjælpe borgeren.

Low arousal er en samling af strategier til håndtering af bekymrende adfærd, som fokuserer på, at undgå konfrontation og eskalering af situationen.

Konfrontationen undgås primært ved at reducere:

  • udløsende faktorer

  • specifik adfærd, der kan stresse

  • yderligere ophidselse af personen med den udfordrende adfærd

McDonell, Waters & Jones 2002

 

Studio III og low arousal


I studio III arbejder med også med low arousal tankegangen. Her tager man blandt andet afsæt i Ross Greenes forforståelse af individet. Forforståelsen er, at borgeren gør det så godt, som vedkommende kan. Hvis det ikke ser sådan ud, er det hjælperens rolle at være detektiv og finde ud af, hvad det er der tricker den bekymrende adfærd.

I studio lll har man 3 grundlæggende antagelser:

  1. De fleste mennesker, som udviser en adfærd, vi opfatter som bekymrende er ofte i forhøjet stressberedskab. Derfor bør vores adfærd forebygge, at borgeren bliver mere anspændt.
  2. Ofte går der krav eller forventninger forud for en stor del af den adfærd, vi oplever som bekymrende. Vi kan derfor gøre antallet af konfliktfyldte hændelser mindre ved at kravnedsætte.
  3. Størstedelen af kommunikation er nonverbal. Det er derfor vigtigt at tænke over hvilke nonverbale signaler personalet sender, når de skal samarbejde med en person, der er på vej i affekt.

Supervision og Low arousal

Ofte når vi som konsulenter kommer ud for at supervisere i en personalegruppe, har personalet forberedt en problemstilling. Det kan være:
Hvordan får vi ham til at holde op med at gå til bageren og købe kage?
Hvordan får vi ham til at rydde op?
Hvordan får vi ham til at tage hensyn til de andre i fællesrummet?

Overvejelsen i forhold til ovenstående problemstillinger, kan være at undersøge, hvilket formål borgerens adfærd tjener? Kan noget af det vi opfatter som uhensigtsmæssig adfærd opstå, fordi borgeren ikke selv har en bedre løsning på sit problem? Og risikerer vi ved at forsøge at fjerne borgerens adfærd, at fjerne det som i virkeligheden afholder ham fra at gøre noget der er værre? Måske er det for borgeren en god løsning, den mest hensigtsmæssige løsning på vedkommendes problem.

Før man laver en pædagogisk intervention må man derfor overveje:

  • Om det er et problem vi ser på?
  • Hvem det er et problem for?
  • Om det er en god ide at forsøge at ændre på adfærden eller om man i stedet skal prøve at håndtere adfærden på bedste vis.

Tænk på en gang du selv har forsøgt at få en ny vane. Var det nemt at begynde at spise sundt eller at stoppe med at ryge? Hvor lang tid tog det dig? Hvor lang tid tror du så det vil tage for et menneske, der er kognitivt udfordret?

Så første skridt er at forstå borgeren, forstå borgerens motiver og borgerens motivation. Pædagogen må skifte perspektiv til borgerens forståelse. Overveje miljø, rammer, regler og se på egen praksis i samværet med borgeren.

 

Affektsmitte og low arousal

I dag ved man meget om affektsmitte. Vi mennesker smitter hinanden med følelser. Det er en viden, vi skal være meget opmærksomme på i arbejdet med mennesker, som kan have en adfærd der kan blive udad reagerende. Hvis en borger er ved at komme i affekt, er det først og fremmest medarbejderens opgave at nedtrappe konflikten. Man kan gå ud af konflikten. Man kan kravnedsætte men det også vigtigt, at man som professionel er opmærksom på sit eget affektniveau og ikke lader følelserne løbe af med sig.

Hvis Pædagogen kan holde sit eget affektniveau lavt, har pædagogen mulighed for at smitte borgeren med ro frem for uro og stress.
Den mest effektive måde at påvirke andres adfærd på, er ved at vi har kontrol over vores egen adfærd.
Vi skal som organisation og medarbejdere være opmærksomme på, at alle konflikter udspiller sig i en relation, og at det er de fagprofessionelle, der har mulighederne og ansvaret for at nedtrappe konflikter.
Derfor kalder man også Low arousal for ro - givende pædagogik eller afstemt pædagogik.

LA2 og Low Arousal

Til at udrede hvad det er der stresser borgeren, hvordan konflikterne opstår og hvornår borgeren er i trivsel har Trine Uhrskov lavet materiale LA2.
LA2 er en samtale-, refleksions- og udredningsmanual. LA2 planerne tager udgangspunkt i en recovery tankegang og inddrager borger perspektivet. Der er både en forståelse af situationen set fra den fagprofessionelles perspektiv. Et tilstræbt inde fra perspektiv hos borgeren og et reelt inde fra perspektiv.

LA2 manualen består af en trivselsplan, en tryghedsplan og en læringsplan.

Trivselsplanen handler om forebyggelse. Den fokuserer på at understøtte borgerens trivsel til hverdag og holde belastningerne/ Stress/ for høje krav osv. så langt nede som muligt.

Tryghedsplanen fokuserer på hvordan borger og medarbejder håndterer svære situationer, så borgeren så vidt muligt undgår at komme i affekt og miste selvkontrollen.

Læringsplanen handler om at tage fælles læring med ud af kritiske episoder og lade læringen indgå i det fremadrettede samarbejde.

Planerne bliver udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejder og borger og revideres løbende. I planerne beskrives de konkrete strategier for såvel borger som medarbejder, målet er at sænke borgerens belastningsniveau, så medarbejdere og borger kan håndtere konfliktsituationen og lære af den.

 

Når vi på LæringsCenter Brejning rådgiver, superviserer eller underviser omkring bekymrende adfærd, arbejder vi ud fra low arousal tankegangen. Vi kan altid kontaktes for rådgivning, supervision eller undervisning.