Viden om: Covid-19 og low arousal

Artikel af Sofie Lodahl Bai Socialpædagogisk konsulent, supervisor, neuropædagog, Specialpædagog og Studio III instruktør.

Sådan håndterer du angst, bekymringer og stress i en svær tid

Overalt i samfundet skaber risikoen for Coronavirus anledning til frygt og bekymring.

Trygge hverdags-rutiner brydes af krav uden for vores indflydelse.
Vi tvinges til at ændre på vaner. Vi bliver hjemme fra jobbet, eller flyttes til andre funktioner. skoler lukkes og vi hjemmeskoler børnene. Fritidsaktiviteter kan ikke længere benyttes og vi kan heller ikke mødes med vores nærmeste, som vi ellers ville finde trøst i ved svære tider som disse.

Situationen kræver fleksibilitet. Både i tænkning og handling, og selv den mest forandringsvillige person, kan i disse tider opleve ængstelighed og bekymring for det uvisse. Rammes min mand, min kone, mine børn?
Mister jeg mit job?
Hvornår kan jeg igen kramme min bedste ven?
Alt det der har allermest betydning for os som mennesker kommer pludselig i spil. Fremtiden er uforudsigelig og vores erfaringer med at håndtere lignende situationer er yderst begrænsede. Vi er på bar bund og der er er ingen genveje.  

Bekymring og frygtsomme tanker øger kroppens alarmberedskab. Derfor er Corona-pandemien en særdeles effektiv opskrift på, hvordan man skaber stress i et menneske.
Det kan trigge hjernens alarm 112, også kaldet amygdala.

Biologisk set er vores hjerne og krop kodet til reagere, når vores eksistens, vores kære og vores afkom er udsat for trusler og fare. Rent biologisk vil vores system reagere ved enten at flygte, kæmpe eller blive handlingslammet. Det sker helt automatisk og uden nogen form for refleksion eller tænkning til at kvalificere reaktionerne. Vores tænkende hjerne sættes ud af funktion, når amygdala aktiveres i tilstrækkelig grad.

Vi har den seneste uge set eksempler på forskellige mestringsstrategier fra danskerne.
For når vi skal regulere og håndtere stressbelastende situationer, som for eksempel konsekvenserne af Covid-19, er vores reaktionsmønstre forskellige. Nogle kæmper, nogle flygter og nogle bliver handlingslammede. Når vores mere primitive forsvarsmekanismer på den måde tager kontrollen over os, bliver tillærte sociale normer og værdier mindre styrende for vores adfærd, og vi fremstår måske ikke som den bedste udgave af os selv.
Derfor ser vi at nogle skælder ud og nogle peger fingre af andre. Nogle følger regler og restriktioner slavisk og andre igen har sværere ved at slippe hverdagslivet og fortsætter som de plejer, fordi det er trygt. Nogle hamstrer mad og håndsprit som mestring og nogle forarges. Vores biologi kan således forklare, at jo mere frygt og stress vi som menneske oplever, jo mindre forståelse og næstekærlighed udviser vi over for hinanden. Simpelthen fordi vores amygdala aktiveres.

Men hvad gør vi så? Hvordan håndterer vi vores angst, bekymringer og stress?
Og hvordan udviser vi den form for samfundssind, som vores Statsminister opfordrer os til?

 

Gennem low arousal tilgangen kan du håndtere din angst, bekymring og stress

Den gode nyhed er, at næstekærlighed, forståelse og rummelighed smitter positivt!
Man kalder det affektsmitte, og det betyder kort sagt, at vi mennesker smitter hinanden med vores følelser.

Derfor:

Hold hovedet koldt og hjertet varmt.

Træk vejret, tæl til tre og gør det igen.

Forbliv i roen (eller lad som om) og smit på den måde positivt for derved nænsomt at regulere den andens stress nedad.

Snak sammen!

Forsøg ikke at pakke frygten og angsten væk, men giv plads til at tale om det der bekymrer.
Jo mere vi forsøger at fjerne os fra angsten og stressen, jo mere vil den nemlig vokse i os.
Det er ganske naturligt at vi oplever frygt i en situation som denne, og derfor skal vi tale om det med hinanden og søge at forstå hinanden og støtte hinanden.

Forsøg at se bag om adfærden hos andre personer og sæt dig en den andens sted. Når vi forsøger at sætte os i andres sted, kan vi nemlig bedre rumme andres reaktioner.

Giv plads til hinanden - ikke kun de to fysiske meter som Sundhedsstyrelsen anbefaler, men også i overført betydning, hvor vi tåler mere.

Lyt, anerkend og giv om muligt tilbud om forståelse. Støt personen igennem de svære følelser.

Lad dig ikke smitte af andres stress og bekymring men forsøg i stedet at smitte tilbage med ro, forståelse, hjertevarme og samfundssind.

I disse dage ses heldigvis masser af samfundssind.

Hjælp til sygdoms-ramte i form af indkøb, gratis mad fra restauranter, til de folk der knokler på vores sygehuse. Husly til hjemløse og sårbare. Mennesker der frivilligt tilbyder sin hjælp, der hvor der er behov for den.
Danskerne har hjertevarme og deler den flittigt.
Vi smitter hinanden positivt med ro, forståelse og næstekærlighed.


Lad os stå sammen, hver for sig!



Samfundssind
Samfundssind og kærlighed

På LæringsCenter Brejning arbejder vi stadig, selv om selve LæringsCenter Brejning er midlertidigt lukket.


Nogle af vores konsulenter er tiltrådt i nødberedskab på handicapcentrene i Vejle Kommune.

Andre af vores konsulenter fortsætter med rådgivningsopgaver til borgere og pårørende.
Familier med børn med autisme og ADHD og særligt udfordrede i denne tid, og derfor har vores konsulenter fortsat telefonisk kontakt til forældre og giver råd og vejledning til håndtering af hverdagen i denne ekstra udfordrende tid.

Har du en akut udfordring, kan vi altså stadig kontaktes på mail og teleon.
Vi er her for at hjælpe – især i denne for os alle svære tid.

 

Ønsker du at læse mere om Low arousal-tilgangen kan disse bøger anbefales:

Elvén, Bo Hejlskov & Sjölund, Anna (2019): Håndtere, evaluere forandre med low arousal og afstemt pædagogik. Dansk psykologisk forlag.

McDonnell, A. Andrew (2013): Håndtering av aggressiv atferd med lavaffektive tilnærminger. Universitetsforlaget