Supervision og viden om

LæringsCenter Brejning yder pædagogisk observation, vejledning og resultatskabende supervision til alle handicapcentre Vejle Kommune. Vi kan også købes til eksterne opgaver. Vores konsulenter besidder stor specialpædagogisk og socialpædagogisk viden. Derfor kan du også her på siden læse små artikler omkring udvalgte emner.

Anbefal denne side:

LæringsCenter Brejning tilbyder resultatskabende og faglig supervision, der omsætter faglig viden til direkte handling for de involverede personalegrupper. Erfaringen med supervisionen viser hurtige pædagogiske resultater i arbejdet med udviklingshæmmede borgere.

Samtidig tilbyder vi udarbejdelse af udviklingsbeskrivelser, som giver en tydelig beskrivelse af borgerens udviklingstrin samt nærmeste udviklings-zone inkl. pædagogiske anbefalinger til støtte af borgerens trivsel og udvikling.
I Vejle Kommune udføres altid en udviklingsbeskrivelse, når en borger flytter ind på et nyt bo-tilbud. Dette for at sikre optimal trivsel hos borgeren gennem en tilpasset pædagogisk indsats.

Vores konsulenter har stor praktisk erfaring samt den nødvendige teoretiske efteruddannelse. De er faguddannede pædagoger med videreuddannelser indenfor neuropædagogik, autisme, specialpædagogik, positiv psykologi og coaching.

 

Hvad er resultatskabende supervision?

LæringsCenter Brejning har udviklet en supervision, der omsætter faglig viden til direkte handling for de involverede personalegrupper.
Erfaringen med supervisionen viser hurtige pædagogiske resultater i arbejdet med borgere med særlige behov.

Supervisionen henvender sig til tilbud på handicap-, psykiatri- og seniorområdet,der vil:

1. øge effekten af det pædagogiske arbejde, herunder

  • skabe en tydelig tråd mellem§ 141-handleplan, pædagogiske mål, indsatser og effekter
  • systematisere og videreudvikle den socialpædagogiske indsats, så det pædagogiske arbejde får et kvalitetsløft

2.  Skabe en højere trivsel hos borgerne, herunder

  • Udvikle borgernes selvstændighed og skabe rammer for livskvalitet
  • Se bag om adfærd og arbejde med miljøets betydning for borgerens trivsel
  • Give borgeren mulighed for øget selvstændighed ved hjælp af støttesystemer
  • Forebygge brugen af magt og indgreb i selvbestemmelsesretten

3. Arbejde med personalegruppens faglige tilgang, herunder

  • Skabe den samme forståelse og tilgang til samarbejdet med borgerne gennem faglig viden og refleksion
  • Skabe retning og følgeskab i arbejdet med de pædagogiske interventioner
  • Have redskaber til at omsætte faglig viden
  • Lave kompetenceudvikling, der giver pædagogiske succeser

Det særlige ved resulatskabende supervision er vores systematiske tilgang og løbende kvalitetsudvikling, som tager afsæt i de metoder, der har effekt i forhold til de opstillede mål for borgeren.

Vi kan kontaktes på lcb@vejle for mere information