Børst din hjerne af

Ønsker du at opkvalificere din viden indenfor neuropædagogik, så har LæringsCenter Brejning det rette tilbud til dig

Kurset henvender sig til dig som har en neuropædagogisk uddannelse. Måske er det længe siden du har taget den. Måske er den ny, men er ikke blevet brugt så meget - eller måske har flere på afdelingen været af sted på neuropædagogisk efteruddannelse, og har brug for en fælles referenceramme - et fælles fundament for at kunne arbejde videre med den neuropædagogiske tankegang sammen.

Indhold

  • Dag 1
    "Byg en hjerne"
    Vi tager udgangspunkt i MacLeans fremstilling af den triune hjerne. VI bevæger os evolutionært op gennem hjernens elementer, substanser og genopfrisker kemien. Vi gennemgår derefter - med udgangspunkt i screeningen - funktioner og dysfunktioner i de forskellige funktionelle samarbejdende systemer.

  • Dag 2
    Vi er nu nået til at få sat teori og praksis sammen. Vi gennemgår interventionsprincipper for hvert funktionelt system. Til denne del kan kursusdeltagerne med fordel medbringe egne pædagogiske projekter, hvoraf vi vil gennemgå problemstillinger med generel relevans.


Kursusdeltagerne skulle således være klar til at samarbejde med såvel kolleger med den "gamle” neuropædagogiske uddannelse, som de der ventes at deltage i den neuropædagogiske uddannelse som efterfølgende udbydes gennem LæringsCenter Brejning.