Fyr­aftens­møde med Helen Eriksen om arbejds­glæde

Arbejdsglæde - hvad er meningen? Gratis fyraftensmøde for ansatte i Vejle Kommune d. 5.februar kl. 15.30-17.00 i Brejning Forsamlingshus

I februar havde vi i samarbejde med Koncern HR og Faglig Stolthed inviteret til fyraftensmøde med fokus på faglig stolthed og trivsel. Vi havde besøg af foredragsholder Helen Eriksen, som igennem mange år har arbejdet på at skabe mest mulig mening for medarbejdere og ledere – både som ansatte og som mennesker. Det var et hyggeligt arrangement som gav stof til eftertanke.

Helens store tese er, at vi som mennesker skal give, samtidig med at vi selv vokser. Det er således ikke nok at gå på arbejde blot for at give til arbejdspladsen og modtage sin løn for det. Arbejdspladsen må aldrig blive et sted, hvor vi dagligt kommer for at blive drænet. Arbejdspladsen skal også give noget tilbage, og bidrage til at vi vokser som mennesker.
Foredraget tager afsæt i, hvad medarbejderen og arbejdspladsen konkret kan gøre, så medarbejderen i stigende grad kan gå fra arbejde med samme energiniveau, som man mødte frem med – eller endda med et højere energiniveau. Mange medarbejdere kommer hjem til børn og ægtefælle som brugte karklude, trætte og uoplagte, hvilket ikke fordrer en god og givende aften for familien.

Inspireret af den nyeste forskning og en mangeårig engageret praksiserfaring på området, beretter Helen Eriksen på humoristisk vis om hvilke ”helt nede på jorden”, meningsgivende faktorer, som helt naturligt kan reducere sygefraværet gennem udviklingen af robusthed og et langtidsholdbart trivselsniveau. Der vil være fokus på, hvordan medarbejderen takler det svære og det fagligt udfordrende på arbejdspladsen.

Der er højt til loftet, når Helen Eriksen holder sine utallige årlige foredrag rundt i landet. Hun er kendetegnet ved intensitet, erfaringsbaggrund og fascinerende fortælleevne. Noget der
virkelig flytter holdninger, rykker perspektiver, giver nye visioner og viljen til forandring. Helen Eriksen motiverer, engagerer og giver mange gode grin og værktøjer til fremtidig
brug for deltagerne. Helen Eriksen er en autentisk foredragsholder, der giver sine tilhørere konkrete værktøjer, vilje og lyst til forandring. Humor og metaforer spiller en betydende rolle i hendes foredrag, der ofte anerkendes for at skabe klare fælles referencerammer hos publikum.
Helen Eriksens foredrag er intense, jordnære og visionære – og uden løftede pegefingre. Deltagerne går fra foredragene med mere energi, end de kommer med. Trivselsniveauet får et løft, og det samme gør forståelsen for egen og andres adfærd. Helen Eriksen er forfatter til bøgerne: ”Giv mens du vokser – fra travlhed til trivsel”, ”Forandringer spørger ikke om lov, de
kommer bare” og den første bog i serien ”Mere mening”. I 2002 udgav hun den meget roste ”Frugttræ-strategien – at give samtidigt med at du selv vokser”. 

Helen Eriksen
Helen Eriksen